Havedam i vor have

12.maj 2008- begyndende havesæson
Ja så er "pølen" langt om længe ved at tage form - 13 år tog det før  (2006)  mit ønske blev realiseret.
 

 

 

 

 

 

Planter i dammen    
1 x Pontederia cordata - ved nærmere eftersøgning på nettet viste denne plante sig ikke at kunne overvintre i det danske klima, dette burde måske have været oplyst ved købet, men så var der jo ikke grund til et køb igen næste forår!!
Planten er i øvrigt en meget udbredt ukrudts plante i hele det sydlige USA, så må godt den ikke kan overvintre, men alligevel.



Nøkkeroser 4 stk. - Hvid - rosa - gul & orange

Grenet Pindsvineknop
Scirpus lacustris
Kærmysse
Calla palustris
Brudelys
Botomus umbellatus
Hvorfor ved jeg ikke, med siden jeg så "brudelysets" fantastiske rosa farve på baggrund af det "åbne" vand i Walsrode Vogelpark ved Hannover har denne plante været et af ønske målene i haven - nu er den her så må jeg se om det bare er en forblændelse på nethinden.

Crassula recurva


 
Pileblad
Sagittaria sagittifolia
Vandspir
Hippuris vulgaris
Søblad
Nymphoides peltata
Gul Iris
Iris pseudacorus
Dværg Dunhammer
Typha minima
Alisma plantago-aquatica

Flere informationer
 
   

 

 


Et par ferie dage i  starten af maj 2006 - langsomt tager havedamsprojektet form, en renovering af vor spisestue frigjorde ca. 40 m2 nylontæppe, og da vejen til genbrugspladsen var temmelig lang var der ikke langt fra tanke til handling - tæppet blev brugt til at beskytte gummifolien.
Så gik det stærkt, men ofte er tempo måske også en smule uoverlagt og ikke helt i vinkler. Trods et par små problemer kom der vand i hullet 5017 liter - det var spændende næste morgen var det tæt? - det var det heldigvis.
Så var det tid til overvejelse - hvordan fik man pyntet på omgivelserne. Til brug andet sted i haven havde jeg byttet mig til 30 Hosta i nye sorter til afprøvning, det blev ny plantet på en "bagskråning", med et forhåbentligt overhæng over trækanten til dammen.
 


Efter der var kommet vand i dammen kom tiden til det mekaniske - damme er nu udstyret med følgende 

Teknik - Oase

Aquamax 16.000
Skimmer, Filter og lidt flydende pyntelys.

10. februar 2008
Utroligt men som de fleste jo ved har vinteren været meget mild.
17. juni 2007
Jeg er fuld af beundring for de damejere der kan opnå hvad Oase i årets katalog kalder at opnår en smuk krystalklart havedam, det sker ikke uden sværdslag hos os, mest til moro for vor hund når jeg plasker rundt i vandet for at rette udløb mm. for at nedsætte udløbsvandets tryk, ved hjælp af sten (mange sten), det hjælper en smule, men alligevel, er dette nødvendigt eller har jeg bare været ude for dårlig rådgivning ved køb af mekanikken. Oase har jo garanti for klart vand, så nu må jeg se hvad der sker når jeg ønsker at benytte garantien - jeg er temmelig skeptisk, vi har jo alle set eksempler på misvisende reklamer.
1. juni 2007
Et ganske turbulent forår, vandet lignede mest af alt en mudderpøl - det var i slutningen af marts, sidste års plage trådalgerne tog nu hævn - de var der stadig, nu som en kedelig grå grød med tendens til at blive grøn igen - pumpen kørte upåklageligt, men filteret løb konstant fuld af rester fra dammens upålidelige vand - gode råd var dyre. En forhandler foreslog at komme salt i vandet, som sagt som gjort 20 kilo stensalt i men mudderpøl (5500 lt.) det hjalp algerne døde men blev hængende overalt, planterne i dammen fik et gråt lag over det hele ikke særlig kønt og kort efter begynde algerne at skyde på ny! ikke meget men dog til at se, så når salt ikke virkede så måtte der jo være andet der virker - men hvad.
Et besøg på det nyåbnede Koiland i Gilleleje åbnede muligheden for at deltage i et lille forsøg med et nyt produkt, navn pt. ukendt - dette skulle efter sigende fjerne alle alger inden for meget kort tid - resultatet var delvis rigtigt, men der manglede lidt endnu så en ny dosis dobbelt af første gang blev forsøgt og nu hjalp det!!! Vandet blev tydeligt klart, men nu var der problemer med alle de døde plantedele i dammen, mit filter løb hele tiden fuld, så det måtte pumpes frit indtil flere gange om dagen. En OASE konsulent antydede at pumpe og filter var for småt - hvad skal man da bruge en autoriseret forhandler til? 
17. februar 2006

Ja hvem skulle nu tro det, frost og sne dækker stadig jorden, så dammen er stadig blot et hul i jorden.
Tankerne løber nu rundt - hvor dan får jeg stabiliseret kanterne og de stejle indvendige sider, men mon ikke nogle støbebats kunne bruges - så har jeg samtidigt beskyttet min folie optimalt - med kan det lades sig gøre, kan de stå for presset når der er fuldt vandtryk - jeg tror det!
25. januar 2006
Ja så har biblioteket ikke flere titler om emnet havedam, så nu må nettet endnu en gang holde for - norske, svenske og tyske websitet gennemlæst - måske ikke lige noget for danske forhold - man bliver ganske misundelig på alle de sten de har til rådighed i "baghaven" - og her vælter sneen bare ned, men det bliver vel forår engang.
15. januar 2006
Frosten binder stadig jorden, måske godt nok så falder intet sammen, men alligevel. Tiden bliver brugt på nettet for at finde inspiration og tips - tilsyneladende svært, eller for mig svært - jeg finder alle mulige og umulige meninger om dit og dat.
Jeg savner rent praktiske oplysninger om fx. skal slangerne til pumper og filtre være oven på den kommende folie eller skal der brydes igennem med risiko for lækage.
Har lånt bøger på biblioteket som supplement til egne, med i mange bøger er fotoerne de samme det hele bliver lidt trættende, måske særligt de rent oversatte udgaver - hvor i Danmark, måske med undtagelse af Bornholm - har man lige klupper i baghaven, men sådan er der jo så meget - og hvem ved forfatteren fra Botanische Garten Nürnberg har måske aldrig været i nærheden af Danmark.
 

 

 

Jord, jord og atter jord - hvor mon det har ligget,
 der kan man se hvor hårdt jorden er pakket.
 

30 min. arbejde hullet er næsten færdigt, ca 400 trillebøre fulde af forbavsende god jord. - godt det var med maskine

Et kort besøg, hul i hegnet og så farvel, efterlandende et hul i jorden og en stor bunke jord - der skulle flyttes med håndkraft og trillebør - det klares sikkert.